Feb.
06
2023

Et metric, der afslører om din Facebook kampagne er sat uheldigt op

Jeg har et Magisk Metric.
Et, der hurtigt kan afsløre, om en Facebook kampagne er sat uheldigt op.
Det vil nok overraske dig, hvad det er for et tal...

Det er Frequency!
(Impressions divideret med Reach)

Lad mig forklare

Forestil dig, at du har sat et Audience på 200.000 personer. Og et dagligt budget på 100 kr.

Lad os lege, at din CPM for kampagnen er 50 kr. Bare for at have et tal, der er nemt at regne med. Det vil sige, at du kan komme ud foran 2.000 personer i dit Audience hver dag.

Det er 1%... Og det er simpelthen ikke nok!

Uanset, hvor fantastisk du går og tror du og dit produkt er, så er vi altså stadig ude i, at annoncer i Facebook feed'et er "interruption marketing". Næste post i feed'et kan være noget så brutalt som et baby-billede eller en kattevideo, og det er altså svært at konkurrere imod!

Der skal simpelthen flere eksponeringer af din annonce til over for den samme bruger, før de overhovedet lægger mærke til dig. Frekvensen skal op!

Forestil dig dit Audience på 200.000 personer som en stor cirkel. Hver dag finder Facebook 2.000 tilfældige (især i starten) at vise din annonce for. Forestil dig det som små ringe inde i den store cirkel.

frequency-cat

Der skal rigtigt mange små ringe til, før de begynder at overlappe hinanden. Før der kommer bare en smule frekvens på. Forestil dig, hvad der ville ske, hvis du gjorde den store cirkel mindre. Flere af de små ringe vil begynde at lappe over hinanden, du vil få frekvensen op, og du vil få en større chance for at din annonce vil overleve i kampen om brugerens opmærksomhed mod en kattevideo!

Her er, hvad jeg gør i praksis:

1) Kig på metrics for kampagnen, tilføj Frequency. Eller regn den ud i hovedet ved at dividere Impressions med Reach.

2) Sæt tidsperioden til de seneste 14 dage.

Ligger din frequency nede på 2.0 - 2.4? Ja, så ser brugeren din annonce ÉN gang om ugen. Det er simpelthen ikke nok til at trænge igennem.

Skru dit Audience Size ned, f.eks. ved noget så simpelt som at justere på køn, alder eller geografi. Vent 14 dage, kig på Frequency igen.

Så snart Frequency begynder at komme op over 4, så vil du pludseligt se, der begynder at ske noget med dine andre key metrics! Engagement rate vil stige, og både din CPM og CPC vil begynde at falde. Simpelthen fordi, du har skåret ned på, hvor mange mennesker du prøver at vise din annonce for.

Pludseligt vil folk lægge mærke til dig, du vil blive relevant, og så kører bussen ;-)

Den lidt mere tekniske forklaring

Forestil dig igen den store cirkel på 200.000, hvor Facebook hver dag vil vise din annonce over for 2.000 i cirklen.

Til at starte med, vil de 2.000 være helt tilfældige. Men Facebook forsøger selvfølgelig over tid at finde de mest relevante, i forhold til din kampagnes Objective.

Der skal bare "fiskes" temmeligt meget fra Facebook's side, før den for data nok ind på, hvem af de 2.000, der måske er relevante. Især, hvis dit Objective er i bunden af konverteringstragten. Og du ikke har implementeret Conversion API'et / server side tracking, og derfor er ramt af både iOS 14 opdateringen samt manglende cookie-samtykke.

Tænk på, hvor længe der går før din kampagne hopper ud af Learning Mode. Det er først her, at Facebook stopper med at vise din annoncer over for totalt tilfældige personer, og begynder at skyde sig ind. Det kan tage lang tid, før den rammer rigtigt...

Hvis du vil lære mere om "frequency", så hop ud og Google "branding frequency". Eller start med denne artikel, som har mange gode data bag hvad en god frekvens rent faktisk er:
https://www.brandmetrics.com/blog/post/optimal-frequency-level

 
Om mig
Jeg er en pragmatisk midtjyde med mere end 25 års erfaring i IT-branchen, de sidste 16 med alt inden for eCommerce.
Se hvad jeg kan gøre for dig
Eller se min referenceliste
 
Nyhedsbrev
Få besked per mail, når der er nye posts her på bloggen
 
Tilmeld nyhedsbrev
 
Samtidigt får du en mail med de bedste indlæg, så du ikke behøver at vente på guldkorn.
 
Få det som RSS feed     RSS feed
Få også kommentarer, sitemap
Kategorier
 
Søg
Rapporten over alle rapporter anno 2012, vinder af SEMaward 2012
 
Rapporten over alle rapporter anno 2012, vinder af SEMaward 2012
 
GA tricks: Skaffer mine kampagner nye eller gamle kunder? vinder af SEMaward 2011
 
Google Analytics rapporten over alle rapporter, vinder af SEMaward 2010
Afdeling 18 Søren Sprogø E-commerce Guru work Nyvangen 28 8600 Silkeborg Danmark work 26727404 56.165787 9.537120 Søren Sprogø Cookies