Mar.
30
2017

8 e-commerce tips til den moderne e-købmand

Jeg har inviteret et af de største, up-coming talenter jeg kender inden for online markedsføring inden for på bloggen. Der er naturligvis tale om Sasa Kovacevic.

Han vil her komme med 8 konkrete tips til webshops, og som sædvanlig vil jeg selv slutte af med mit eget syn på tipsene.

8 tips til den moderne e-købmand

Der findes masser af gode e-commerce tips og som med så meget andet, er der bare nogen ting, der virker bedre end andre. Mit navn er Sasa Kovacevic og jeg er Head of SEO hos Obsidian Digital. Til dagligt leder jeg en gruppe SEO-eksperter hvor vi laver strategi og eksekvering for både store og små virksomheder i Danmark og i udlandet. Anno 2017 kan SEO dog ikke stå alene, og derfor har jeg i denne artikel samlet en flok af de mest effektive e-commerce tips, som vores kunder har størst gavn af netop nu.

Hvad enten det er gennem SEO, AdWords eller Facebook annoncering så hjælper vi hos Obsidian Digital rigtig mange webshops til at sælge mere og udnytte deres eksisterende kundeportefølje endnu bedre. Her i artiklen har jeg samlet 8 af de tips, vores kunder har haft det største udbytte af hen over det seneste års tid. Nogle af tippene har du sikkert hørt før. Men her er vores vinkel måske lidt anderledes, end hvad du hører andre steder. Andre tips er nok helt nye for dig - især det sidste, ottende tips som er det eneste, vi ikke har prøvet i praksis endnu, men som med garanti vil blive kæmpestort på nettet inden for kort tid.

Tip #1: Se at få gjort din webshop mobilvenlig

Hvor det før var den traditionelle computer, der var den foretrukne enhed, når der skulle shoppes på nettet, synes skiftet til mobilen og måske især tablets at ske netop nu. Derfor er det vigtigere end nogensinde, at du får optimeret din webshop til spille optimalt på mobilen. Det gælder især indkøbsflowet, der skal foregå lige så gnidningsløst og logisk som på computeren. Du kan via dette link se om, din hjemmeside er mobilvenlig.

Er du mobile friendly

Endnu er der mange webshops, som halter på mobilen. Så sætter du alt ind på at blive stærk på denne platform som den første webshop i din branche, kan du nemt kapre kunder fra dine konkurrenter. Vel at mærke kunder, der bliver ved med at handle hos dig, fordi de ved, at din webshop spiller på mobilen.

Tip #2: Øg kundetilfredsheden med chatfunktion

De webshops, der har implementeret en chatfunktion på deres side, synes at klare sig bedre end tilsvarende shops uden chatfunktionen. Chatfunktionen gør det meget lettere at få svar på sine spørgsmål. Samtidig minder den mere om at handle i en fysisk butik end at skulle skrive en mail til kundesupport og så vente på, at de svarer.

Endvidere holder det folk længere på siden, når først de har indledt en chat med en kundesupport-medarbejder. Den fordel får du ikke, hvis du f.eks. henviser kundespørgsmål til jeres Facebook-side eller bruger mails til at besvare kundespørgsmål med.

Hos Obsidian Digital benytter vi selv Intercom.com Vi bruger det dog ikke til support men til leadgenerering. Ja, du læste rigtigt! Vores hjemmeside har mange besøgende hver eneste dag - hvorfor ikke lade en chatfunction komme frem, hvis de er i gang med at forlade siden? På vores produktsider viser vi de fedeste cases, som man nærmest kun har lyst til at høre mere om.

Tip #3: Tænk din webshop som et online magasin

De fleste webshops har set fidusen ved at have en blog ved siden af webshoppen, hvor de kan udgive forskellige artikler om deres produkter og derved gøre shoppens produkter mere søgbare og styrke den interne linkbuilding på sitet.

Men hvorfor ikke udvide det og skabe mere indhold til de enkelte produkter direkte på den enkelte produktside. Det kan sagtens lade sig gøre, uden at det bringer din konverteringsrate i fare. For de fleste webshop-platforme giver mulighed for at have mere indhold på den enkelte produktside, som er placeret neden under købsknappen. Så forstyrrer det ikke salgsprocessen.

Nemlig som Magasin

Til gengæld øger det chancen for, at folk bliver længere tid på siden og giver mere vægt til sidens placering i søgeresultaterne. Indholdet kan f.eks. give tips og tricks til produktet, være videoer som viser produktet i brug og så videre. Alt sammen noget der er med til at overbevise den besøgende om, at produktet er det rigtige for dem og at I er den webshop, der ved mest om det.

Tip #4: Skab en automatisk e-mail kampagne til nye kunder

De fleste webshopejere bruger udelukkende deres mailingliste til at sende tilbud ud med. Det er også meget godt, men har ikke den store gennemslagskraft i længden.

Kombinerer du e-maillisten med en serie nyhedsbreve, der er skrevet på forhånd og automatisk udsendes med jævne mellemrum til alle, når de har tilmeldt sig mailinglisten, kan du skabe relevant og spændende indhold, der får folk til at komme tilbage til din webshop igen og igen. Samtidig kommer din webshop til at fremstå som nogen, der har mere forstand på jeres produkter end de konkurrenter, der bare sender tilbud ud.

Det kræver lidt planlægning og at du får skrevet nogle spændende e-mails. Men det skal kun gøres den ene gang og kan så genbruges på hvert eneste nye medlem, som du får på mailinglisten.

Tip #5: Øg salget med retargeting

Muligheden for at få vist målrettede annoncer til dem, der har besøgt jeres webshop for nyligt, øger erfaringsmæssigt salget en hel del. Så det er dumt, ikke at udnytte den mulighed, for click-through raten (CTR) er stor, fordi folk allerede kender jeres webshop og det koster ikke alverden at have kørende.

Du kan både købe retargeting-annoncer som AdWords og som Facebook annoncer. Så på den måde kan du jagte de besøgende både i søgeresultaterne på Google, på hjemmesider der er med i Googles annoncenetværk og på Facebook og derved øge chancerne for at sælge noget til jeres tidligere besøgende.

Vi har skrevet en mere detaljeret guide for både AdWords og Facebook retargeting, som kan hjælpe dig igang.

Tip #6: Contextual marketing - skab sammenhæng for målgruppen

Jo mere relevant du kan gøre din webshops produkter for målgruppen jo bedre. Det er hele essensen med contextual marketing, der netop går ud på at skabe en sammenhæng mellem produkter og målgruppe.

Jo hurtigere du kan reagere på aktuelle begivenheder med relevans til de produkter, du sælger i din webshop og jo bedre du kan italesætte de udfordringer og problemer, dine produkter løser for den målgruppe, der udgør dit kundeunderlag, jo større er chancen for, at de køber hos dig.

Det kræver at du kender din målgruppe indgående og at du skaber originalt indhold, som tiltaler målgruppen og gør indholdet synligt på de steder, hvor din målgruppe kommer på nettet.

Falder du over et relevant emne på et forum, på Facebook eller i nyhederne, så hold dig ikke tilbage. Se at få lavet noget indhold med det samme (se tip #3) og push det ud på de relevante kanaler. Med denne type indhold gælder det om at få det gjort, fremfor at få planlagt det perfekte stykke content.

Tip #7: Gå over til at sælge på abonnement

Vi ser det flere og flere steder.

Fysiske produkter som hundemadbarberblade, kaffe & the, strømper og trusseindlæg sælges på abonnementsbasis ganske som abonnementer på Netflix, HBO og Spotify. Det giver en fast tilbagevendende indkomst hver måned, der betyder, at du kan købe de pågældende produkter ind i større mængder og dermed til bedre priser.

Sælger du produkter, der anvender forbrugsstoffer, eller sælger du produkter, der slides ved brug og derfor jævnligt udskiftes, kan du med fordel gøre det muligt at købe disse på abonnement. Det sikrer dig også en større fast kundeskare, som du så kan sende andre tilbud til. Folk skifter nemlig sjældent abonnement, så længe abonnementet kører gnidningsløst og de er tilfreds med den vare, de modtager.

Tip #8: Shoppable videos bliver det nye sort

Til sidst et lille kig i krystalkuglen: "Shoppable videos" er godt på vej frem over there. Det er en særlig form for video, hvor du kan tagge produkter i videoen og gøre det muligt for folk at klikke sig direkte over til jeres webshop, for at købe dem. De mest avancerede løsninger indeholder også mulighed for at folk kan dele produkterne og sætte dem på deres egen ønskeseddel. Løsningen sælges som en onlinetjeneste, der gør det muligt at lægge shopable links ind på alle videoplatforme. Venturebeat.com har skrevet denne  artikel, som kommer 360 grader omkring emnet.

Det giver helt nye muligheder for at promovere dine produkter. Skab f.eks. små, sjove historier med product placements fra din webshop eller lav en god, gammeldags TV-shop reklame, hvor du promoverer dine produkter. Det er ikke så kendt herhjemme endnu, men lur mig om ikke vi ser de første shoppable videoer herhjemme inden så længe.

Søren Sprogø's kommentarer

Tre opfølgende kommentarer fra min side:

Automatiske e-mail kampagner, når folk signer sig op til dit nyhedsbrev og endnu ikke har handlet, er efterhånden ved at være latterligt nemt at sætte op i selv de mere simple nyhedsbrevssystemer, så som CampaignMonitor og MailChimp. De her modtagere skal bare spammes sønder sammen, indtil de konverterer. For ellers er de værdiløse.

Prøv at melde dig til amerikanske GrubHub's nyhedsbrev, og oplev hvordan de spammer dig massivt. Det er direkte inspirerende :-)

GrubHub GrubChain

Retargeting kan tricks, når man begynder at arbejde med flere segmenter og får tænkt relevans og evergreen kampagner ind. Men det kræver, at man ved hvad man gør og investerer tid i det. Ganske ligesom alt andet.

Når det kommer til at gøre din shop til et online magasin og skabe relevans igennem det, så har jeg virkeligt svært ved at forstå, hvorfor især små shops ikke bare ser at komme igang med det. Får du et spørgsmål ind fra en kunde, så brug lige 2-3 gange tiden på at skrive et ordentligt svar, smid det på en blog, og send kunden et link til den i stedet for.

Bare se at få spyttet noget indhold ud, pludseligt rammer du nogle unikke long tail søgninger af høj værdi.

 
Om mig
Jeg er en pragmatisk midtjyde med mere end 25 års erfaring i IT-branchen, de sidste 16 med alt inden for eCommerce.
Se hvad jeg kan gøre for dig
Eller se min referenceliste
 
Om gæstebloggeren
Sasa Kovacevic
Sasa er partner og Head of SEO hos københavnske Obsidian Digital, hvor han arbejder med SEO strategi og eksekvering.
 
Han har en stærk baggrund inden for e-Commerce, PPC, SEO og Analytics hos flere større, kendte virksomheder.
 
 
Nyhedsbrev
Få besked per mail, når der er nye posts her på bloggen
 
Tilmeld nyhedsbrev
 
Samtidigt får du en mail med de bedste indlæg, så du ikke behøver at vente på guldkorn.
 
Få det som RSS feed     RSS feed
Få også kommentarer, sitemap
Kategorier
 
Søg
Rapporten over alle rapporter anno 2012, vinder af SEMaward 2012
 
Rapporten over alle rapporter anno 2012, vinder af SEMaward 2012
 
GA tricks: Skaffer mine kampagner nye eller gamle kunder? vinder af SEMaward 2011
 
Google Analytics rapporten over alle rapporter, vinder af SEMaward 2010
Afdeling 18 Søren Sprogø E-commerce Guru work Nyvangen 28 8600 Silkeborg Danmark work 26727404 56.165787 9.537120 Søren Sprogø Cookies