Maj
13
2011

Få styr på salget fra nyhedsbreve

Over halvdelen af de nyhedsbreve, der lander i min indbakke, mangler at koble deres nyhedsbreve sammen med Google Analytics. Og det frustrerer mig evigt meget, da det er sindsyg værdifuld viden at se hvor meget ens nyhedsbreve sælger for. Og det er legende let at få styr på det.

Se f.eks. denne rapport (som er en del af rapporten-over-alle-rapporter):

Nyhedsbreve i Google Analytics
(OBS: Screendump er konstrueret, informationerne er fiktive/opdigtede)

Hvis du nu vidste at hver gang du bruger de 15-20 minutter det tager at udsende et nyhedsbrev, så omsætter du for ~30.000 ekstra, tror du så at du vil udsende noget oftere?

Hvor svært er det så at sætte den sporing op? Involverer det ikke noget med en masse besværlige koder og den slags?

Tjah, lad mig vise hvordan det gøres på nogle konkrete systemer.

CampaignMonitor

CampaignMonitor

Det er da lige til at overkomme, er det ikke? Der skal bare sættes kryds i boksen én gang, så sørger systemet automatisk for Google Analytics tracking i dine nyhedsbreve fremover.

MailChimp

MailChimp

Det samme i MailChimp. Der skal bare lige sættes kryds i en boks, så sørger den for det hele.

Ubivox

Ubivox

Danske Ubivox kræver at man lige skal skrive lidt i nogle bokse. Men det skal bare gøres én gang, så mon ikke det også går?

Mit system kan ikke den slags, hvad gør jeg?

I mine øjne har du to muligheder:

  1. Se at skifte til et mere professionelt system,
    f.eks. et af de ovenstående. Det kan kun gå for langsomt!

    Det tager en nogenlunde programmør et par timer at udvikle ovenstående til et nyhedsbrevsystem. Hvis din leverandør ikke "gidder" investere det i at holde sit system bare nogenlunde up-to-date, så fortæl dem hvad du mener om det ved at tage din pengepung og gå et andet sted hen!
     
  2. Tag dine URL'er i nyhedsbrevet manuelt.

    Det er selvfølgelig en træls ting at gøre hver gang. Men når du bare en enkelt gang eller to har set hvad dit nyhedsbrev omsætter for, så kan du se værdien i det.
     
    Og så kan det være du vil overveje punkt 1.

For det behøver altså ikke være så besværligt at blive klogere.

 En god nyhedsmail tager tid - og det oplever jeg mange små og mellemstore virksomheder har svært ved at få resten af organisationen til at forstå - at det er tiden værd.

Derfor - som med alle de andre online markedsføringselementer - er det vigtigt at måle.

Og som du selv pointerer, så er det vildt nemt med de fleste systemer. Både Campaign Monitor og Mail Chimp er ekstremt biullige systemer.

Og ja - der er rigtigt mange der ikke måler på det. Spooky . ikke?

Så mål - så du kan vise resten af organisationen forskellen på en gennemtænkt nyhedsmail - og den du lige kaster sammen i sidste øjeblik, fordi I er gået i panik.
Potter , den 13. maj 2011 11:27:27
.
 Super post

Bruger Dandomain på nuværende tidspunkt og de har "selvfølgelig" ikke automatiske tags på udgående links, så der er det selv at tilføje dem.

Overvejer kraftigt at skifte over til mailchimp i forbindelse med et skift til magento og her bekræfter dette indlæg bare at det er det jeg skal :-)

God weekend
Nikolaj Mogensen , den 13. maj 2011 11:33:27
.
 15-20 min. For at udarbejde et nyhedsbrev? Prøv med 3-4 timer. Men, så er det jo ogsa endnu mere vigtigt at måle resultatet :-)
Morten Andersen , den 13. maj 2011 19:57:32
.
 Mange forstår ikke hvor stor virkning nyhedsbreve potentielt kan have.

Der bliver bare noget hurtigt makværk, den slags som ender i papirkurven.

God blog, tak :-)
Jesper , den 25. maj 2011 20:30:40
.
 Kunne ikke være mere enig.

En af styrkerne ved Online Markedsføring er netop, at man kan måle på alt hvad man foretager sig og kan derfor hele tiden rette til, så man gør mere af det som virker og skaber omsætning og mindre af det som ingen omsætning giver.
Thomas Zacchi , den 13. juni 2012 13:40:44
.
 
Om mig
Jeg er en pragmatisk midtjyde med mere end 25 års erfaring i IT-branchen, de sidste 16 med alt inden for eCommerce.
Se hvad jeg kan gøre for dig
Eller se min referenceliste
 
Nyhedsbrev
Få besked per mail, når der er nye posts her på bloggen
 
Tilmeld nyhedsbrev
 
Samtidigt får du en mail med de bedste indlæg, så du ikke behøver at vente på guldkorn.
 
Få det som RSS feed     RSS feed
Få også kommentarer, sitemap
Kategorier
 
Søg
Rapporten over alle rapporter anno 2012, vinder af SEMaward 2012
 
Rapporten over alle rapporter anno 2012, vinder af SEMaward 2012
 
GA tricks: Skaffer mine kampagner nye eller gamle kunder? vinder af SEMaward 2011
 
Google Analytics rapporten over alle rapporter, vinder af SEMaward 2010
Afdeling 18 Søren Sprogø E-commerce Guru work Nyvangen 28 8600 Silkeborg Danmark work 26727404 56.165787 9.537120 Søren Sprogø Cookies