For mange, der arbejder professionelt med nyhedsbreve, er det en stor opgave at undgå at de havner i spam-mappen. For hvad nytter det have et godt budskab, pakket ind i et lækkert design, hvis det ikke engang havner i brugerens indbakke?

Denne artikel beskriver en teknisk metode, der gør at chancen for at dine nyhedsbreve vil blive markeret som spam hos de store selskaber (Hotmail, Gmail, Yahoo osv.) vil blive reduceret betydeligt. Og selvom det er en smule teknisk, så er det noget der bare skal sættes op én gang, og så skal man praktisk taget ikke tænke over det mere.

Og så lige en advarsel: Denne artikel er forholdvis teknisk! Men jeg vil forsøge at holde det på et niveau, så alle kan være med.

Alle kan sende spam på dine vegne

Her kommer en oplysning, som måske vil chokere nogen: Den måde e-mail systemet på internettet er skruet sammen tillader, at enhver kan sende en mail med en vilkårlig afsenderadresse!

Det kræver bare en computer, en internetforbindelse og et stykke software, så kan du pludseligt gå igang med at sende mails fra bill.gates@microsoft.com eller obama@whitehouse.gov i stride strømme.

Og netop dette gør at det er enormt nemt at være spammer.

Sender Policy Framework to the rescue!

Der har igennem de sidste par år været gang i flere sideløbende aktiviteter for at stoppe det grundlæggende, tekniske problem med usikkerheden i e-mail standarden. Men det er en kæmpe udfordring for alle at blive enige om hvad man skal gøre, for derefter at fikse problemet på de tusindvis af e-mail servere, der findes verden over.

Et af de initiativer, der har haft mest medvind, er det såkaldte Sender Policy Framework (SPF). Og inden for det sidste halve år har jeg hørt fra flere og flere, at hvis man ikke understøtter SPF når man udsender nyhedsbreve, så er især Gmail og Hotmail tilbøjelig til at markere ens nyhedsbreve som spam.

Hvordan fungerer SPF?

SPF fungerer ved at man på sit domæne på sin DNS server opretter en record, der fortæller hvilke servere, der har lov til at sende mails på ens domænes vegne.

Modtager Gmail en mail fra en server, der ikke er "godkendt" ifølge det pågældende domænes DNS server, er der derfor stor sandsynlighed for at der er tale om spam. Er serveren derimod godkendt, er der stor sandsynlighed for at der er tale om en gyldig mail.

Simpelt, men effektivt.

Øh, hvad er det lige en DNS er?

DNS står for Domain Name System, og består af et kæmpe netværk af servere, der indeholder en database med oplysninger om hele verdens domæner.

Når du f.eks. skriver www.afdeling18.dk i din browser, så går den ud og spørger en lokal DNS-server hos din internet-udbyder: "Hvor er det lige jeg finder en webserver for denne adresse?". DNS-serveren svarer så tilbage til browseren, at en webserver for domænet www.afdeling18.dk kan du finde på IP-adressen 85.114.129.147, en adresse som computere kan forstå og bruge, og browseren ved nu helt nøjagtigt hvor det er den skal gå hen.

DNS-serveren indeholder såkaldte records for alt det andet, der også foregår på nettet. F.eks. også oplysninger på, hvor e-mails for et domæne skal afleveres og lignende, og også den nye SPF record.

Dit domæne står normalt listet i, og bliver administreret af, en DNS-server stående hos dem du har din hjemmeside hos. Oplysningerne i denne server bliver kopieret ud i hele verden, som regel inden for 4-24 timer, hver gang du foretager ændringer i den.

Hvordan kommer du igang med SPF?

På DNS-serverne findes der forskellige typer af records, alt efter hvad de skal bruges til. SPF gemmes i såkaldte Text-record, eller den nyopfindne specielle SPF-record.

Uheldigivs er det langtfra alle DNS-servere, der giver mulighed for oprettelse af denne type records. Så den første opgave er, at kontakte dem man har registreret domænet hos, og høre om de har mulighed for at oprette enten Text- eller SPF-records.

Dernæst skal man sætte sig ned og tænke sig grundigt om, og komme op med en liste over samtlige af de servere, som kunne tænke sig at sende mails på ens domænes vegne.

Dette drejer sig f.eks. om:

• Webserveren, ens hjemmeside ligger på.
• Eventuelt en 3. parts SMTP server, som webserveren sender mails igennem.
• Server(e), som ens nyhedsbrevssystem sender mails igennem.
• SMTP servere, som din Outlook sender normale mails igennem.
  (Som regel en server hos din internet-udbyder konfigureret i din mail-klient).

Det er meget vigtigt at man får listet alle servere her. For glemmer man en, er man ret sikker på at mails fra det pågældende system bliver markeret som spam!

Dernæst instruerer man administratorerne af ens DNS-server i, hvilke records det er der skal oprettes. Hertil kan jeg anbefale wizarden hos OpenSPF.org, hvor du også kan læse mere om SPF, hvis du vil vide mere.

Det tror jeg ikke lige jeg kan finde ud af...

Jeg kan kun på det kraftigste anbefale, at du får oprettet SPF-records, hvis du udsender nyhedsbreve!

Hos flere kunder har jeg set problemer med at aflevere nyhedsbreve hos både Gmail og Hotmail, som pludseligt forsvandt efter vi brugte 10 minutter på at oprette SPF-records.

Det er noget teknisk noget, og man skal holde tungen lige i munden når man går igang. Så hvis du ikke lige kan overskue det, så kan du jo overveje at hyre nogen til at hjælpe dig.

Hvis du allerede HAR erfaring med SPF, eller nogle af de andre anti-spam teknologier (Sender ID, DomainKeys og hvad de ellers hedder), så læg endelig en kommentar herunder. Jeg vil mægtigt gerne høre om det.