Sep.
17
2008

7 skarpe tips til Google Analytics

Jeg er grøn af misundelse. Morten Vadskær havde på sin blog V4D5 i sidste uge en artikelserie med 7 gode tips til Google Analytics (GA), som jeg selv ville ønske jeg havde skrevet.

I stedet må jeg bøje mig i støvet, kaste håndtegn af respekt (eller hvad man nu gør), og her give dig en oversigt over de 7 guldkorn, han har skrevet:

  • Hvad er bounce rate (afvisningsprocent)?
    Bounce rate er nok den vigtigste key metric i din webshop, næst efter conversion rate. Morten giver her en god forklaring på hvad det er, og hvor du finder den i Google Analytics.
     
  • Mål og kanaler (goal and funnels)
    Specielt vigtig artikel, hvis du driver en webshop. Det er næsten umuligt at drive seriøs e-handel uden at have styr på hvor ens salg kommer fra, og her er en gennemgang af, hvordan du sætter det op i GA.
     
  • Undgå selv at blive talt med
    Alt for mange gange, når jeg har været med til at lancere nye sites, har jeg siddet og tænkt: "Nøj, hvor har der været mange besøgende i dag! Gad vide hvor de kommer fra?". For så først senere at komme i tanke om at det er mig selv, der har siddet og besøgt sitet helt vildt mange gange. I denne artikel kan du læse om, hvordan du undgår at få dig selv talt med i statistikkerne.
     
  • Hvordan sporer man links fra nyhedsbreve o.lign.?
    Kunne du tænke dig at få med, hvor mange besøgende dine nyhedsbreve leverer? Eller specifikke links eller banner kampagner? Så er denne artikel den ultimative guide i hvordan du sætter det op.
     
  • Jubii er da også en (slags) søgemaskine
    Det kan godt være Jubii er (en smule) kendt i Danmark, men i Google's øjne er den ubetydelig. Her kommer et tip til, hvordan man får GA til at tælle den (og andre) med under søgemaskiner.
     
  • Sammenlign data på baggrund af ugedag
    Trafikmønstre varierer alt efter om du kigger på en søndag, mandag eller fredag. Denne artikel viser dig hvordan du sammenligner mandag mod mandag osv.
     
  • Fyld din kurv med guld-æg
    En lidt forvirrende artikel, men læser man den et par gange kan man opsamle et godt tip til at finde ud af hvor man skal skaffe indgående links fra. Indeholder desuden referencer til et par gode bøger og videoer om Google Analytics.
     

Alt i alt en ekseptionelt god artikelserie, især fordi den på en praktisk facon og med masser af screendumps, fortæller dig hvordan du rent faktisk gør tingene i Google Analytics!

Det bliver spændende at følge med i om der fremover bliver ved med at komme den slags unikke guldkorn fra Morten.

 Ja Morten har virkelig fået skrevet nogle gode artikler om Analytics.
Og som du også nævner Søren, så kommer der i sidste "afsnit" nogle gode ressourcer, for folk der vil vide endnu mere. Og hvem vil ikke det? :)
Kim Andersen , den 17. september 2008 16:19:27
.
 Ja, det har været nogle super gode artikler, som han har skrevet om Google Analytics. Jeg bruger selv Analytics, og har interesseret fuldt med i disse artikler, den sidste uges tid.

Jeg må sige jeg, fik utrolig meget ud af at følge disse indlæg, så hvis man bruger Analytics som analyse værktøj, synes jeg helt sikkert man bør læse de 7 tips til Google Analytics.

Og som du skriver, er der mulighed for at få mere information, hvem ville ikke gerne blive klogere på et så spændende område som Google Analytics? :)
Dennis Aaen , den 17. september 2008 17:56:23
.
 
Om mig
Jeg er en pragmatisk midtjyde med mere end 25 års erfaring i IT-branchen, de sidste 16 med alt inden for eCommerce.
Se hvad jeg kan gøre for dig
Eller se min referenceliste
 
Nyhedsbrev
Få besked per mail, når der er nye posts her på bloggen
 
Tilmeld nyhedsbrev
 
Samtidigt får du en mail med de bedste indlæg, så du ikke behøver at vente på guldkorn.
 
Få det som RSS feed     RSS feed
Få også kommentarer, sitemap
Kategorier
 
Søg
Rapporten over alle rapporter anno 2012, vinder af SEMaward 2012
 
Rapporten over alle rapporter anno 2012, vinder af SEMaward 2012
 
GA tricks: Skaffer mine kampagner nye eller gamle kunder? vinder af SEMaward 2011
 
Google Analytics rapporten over alle rapporter, vinder af SEMaward 2010
Afdeling 18 Søren Sprogø E-commerce Guru work Nyvangen 28 8600 Silkeborg Danmark work 26727404 56.165787 9.537120 Søren Sprogø Cookies