Milepæl nået, min første Adsense indkomst
En milepæl er nået, siden jeg for snart et år siden startede med at blogge:
Jeg har netop modtaget min første Google Adsense check!
Så tak til alle jer, der har læst med i årets løb. Og især tak til jer, der har fundet en annonce, der var spændende nok til at klikke på.
Beløbet er på 687 kr., så ikke helt på højde med visse andre. Og det er langt fra nok til at dække de faste omkostninger server, domæner osv., men det varmer da i denne kolde juletid.
Dog må jeg hellere lige krybe til korset: Jeg har en lille hobby, der populært kaldes "Monetizing". Dvs. at fabrikere websites, der har som det primære formål at score annoncekroner. Enten via Adsense eller diverse Affiliate Marketing aftaler.
Jeg har en 10-11 stykker af disse sites, der mere eller mindre står og passer sig selv, og de står for 54% af indtægterne. Andelen er dog kraftigt stigende, da næsten alle sitene blev fabrikkeret her i sommers, og de er først lige begynde at ranke ordentligt i søgemaskinerne.
Målet for 2009: At få dækket samtlige af mine hosting-omkostninger.