Okt.
24
2008

Nye features i Google Analytics

Google Analytics ruller i disse dage en bunke nye features ud, som bringer dem et stort skridt videre imod Enterprise Class Analytics software, så som IndexTools og Omniture.

Her er et overblik over, hvad der er på vej:

  • Opdateret interface
    Selve interfacet har fået en mindre ansigtsløftning, der gør det lidt mere overskueligt at se på. Det er dog ikke det store, der er sket her.
     
  • Motion Charts
    Tilbage i 2007 købte Google et kick-ass datavisualiseringsværktøj.
    De har nu fået det integreret i Google Analytics, og nøj hvor jeg glæder mig til at prøve det!
     
  • Avanceret Segmentering
    En ting, der tidligere har karakteriseret de dyrere værktøjer, er evnen til at segmentere trafik. F.eks. at kunne nøjes med at kigge på trafik, der kommer ind via brand søgninger, og sammenligne dette med den overordnede trafik.

    Segmentering er nu langt om længe kommet til Google Analytics, og så vidt jeg kan vurdere er det langt mere avanceret, end det jeg selv er vandt til fra f.eks. IndexTools.

  • Custom Reporting
    Langt bedre muligheder for at skræddersy sine rapporter, især at kunne lave dybere drilldown i sine kampagner.

  • Google Analytics API
    Rygtet siger, at et API er på vej så man rent programmeringsmæssigt kan tilgå data i sin Google account. Nødvendigt, hvis man vil integrere Google Analytics med resten af ens forretning (ERP, CRM osv.).

    API'et er dog kun ude i en såkaldt "private beta", så der går nok noget tid før menigmand får adgang til det.
     
  • Adsense integration
    Kører man med Adsense annoncer på sit site, vil det være muligt at lave integration imellem Adsense og Analytics. Dette gør at man i Analytics vil kunne danne sig et bedre billede af, hvilken type trafik, der genererer kliks og omsætning. Noget, der er uundværligt, hvis man driver såkaldte monetizing sites.

    Det er endnu usikkert, hvornår denne feature bliver implementeret. Rygtet siger at denne også er i "private beta", ligesom API'et.
     

Har du hørt om andre features, der er på vej?

Hvilke features glæder du dig mest til, eller er det hele ligegyldigt?

Læg endelig en kommentar herunder. For mig er det hele lidt som en tidlig julegave :-)

 Så fik jeg adgang til Custom Reports, Advanced Segmentation og Motion Charts i min GA account!

Og jeg har kun én ting at sige til det: F**k, det' noget kinky shit :-P
Søren Sprogø , den 28. oktober 2008 14:02:42
.
 :( - jeg vil også have adgang til de nye features. Bare man kunne "fremskynde" processen :)
Kenneth , den 29. oktober 2008 22:25:20
.
 Hej Søren

Super med fokus med de nye funktioner. Har to spørgsmål:

1) Har du planer om at gennegå funktionerne yderligere? Mere information hvordan man bedst muligt udnytter dem på sin webshop? Google beskriver flot i videoerne hvordan de fungerer og hvordan man aflæser dem, men det kunne være interessant at læse en mere detaljeret analyse om hvordan funktionerne bedst bruges.

2) Hvordan får man adgang til funktionerne? De fremgår ikke af min analytics. Skal man afvente, og pludseligt får man adgang, eller skal man søge om det?

Med venlig hilsen
Filip
Filip Domagala , den 2. november 2008 21:51:38
.
 Hej Filip,

1)
der findes allerede mange gode eksempler derude på den nye funktionalitet, og jeg er sikker på at der kommer mange flere.

Et af de mest imponerende eksempler, er Dennis Mortensen (chef v. IndexTools / Yahoo Analytics), der roser Motion Charts:
http://visualrevenue.com/blog/2008/10/google-analytics-motion-charts-eye-candy.html

Men jeg skal nok overveje at tage det op, ellers hold øje med Vadskærs blog. Det skulle ikke undre mig, hvis noget pludseligt dukkede op der :-)

2)
Ja, der er desværre ikke andet at gøre, end at vente. Jeg har selv fået adgang i min main account, mens andre jeg har adgang til endnu ikke har fået det.
Søren Sprogø , den 2. november 2008 22:25:07
.
 
Om mig
Jeg er en pragmatisk midtjyde med mere end 25 års erfaring i IT-branchen, de sidste 16 med alt inden for eCommerce.
Se hvad jeg kan gøre for dig
Eller se min referenceliste
 
Nyhedsbrev
Få besked per mail, når der er nye posts her på bloggen
 
Tilmeld nyhedsbrev
 
Samtidigt får du en mail med de bedste indlæg, så du ikke behøver at vente på guldkorn.
 
Få det som RSS feed     RSS feed
Få også kommentarer, sitemap
Kategorier
 
Søg
Rapporten over alle rapporter anno 2012, vinder af SEMaward 2012
 
Rapporten over alle rapporter anno 2012, vinder af SEMaward 2012
 
GA tricks: Skaffer mine kampagner nye eller gamle kunder? vinder af SEMaward 2011
 
Google Analytics rapporten over alle rapporter, vinder af SEMaward 2010
Afdeling 18 Søren Sprogø E-commerce Guru work Nyvangen 28 8600 Silkeborg Danmark work 26727404 56.165787 9.537120 Søren Sprogø Cookies