Jan.
17
2008

Min nye favorit webshop

Mouse to MinxJeg faldt forleden over en britisk webshop, som er gået hen og blevet et af mine bedste eksempler på hvordan lækkert eCommerce skal gøres!

Der er tale om livstilsbutikken Mouse to Minx, der sælger tøj og tingeltangel til hjemmet til unge kvinder.

Målgruppen for min blog falder vist en hel del uden for målgruppen for shoppen, så inden du besøger den så prøv at forestille dig deres typiske kunde: En ung Martha Stewart wannabe, sådan en der fører en scrapbook med diverse cutouts for hendes perfekte bryllup. Eller gode ideer til indretning og mode hun tilfældigvis er faldet over på et postkort eller et dameblad, revet ud og sat ind i en collage.

Kan du forestille dig sådan en person? Har du det mentale billede parat?
Godt, hop så ind og besøg shoppen!

Umiddelbart kan forsiden godt virke en smule rodet (især på os mænd). Men den slags kvinder er netop kendt for at kunne multitaske og have styr på kaos. Der er simpelthen så mange lækre små designmæssige detaljer at det er en fryd, og man kan bruge timer på at klikke sig rundt og udforske designet (også selvom man bestemt ikke har tænkt sig at købe noget).

Klik for stort billedePrøv f.eks. at lægge mærke til:

  • Hvordan det store billede på forsiden ligner et polaroidfoto, taget i hast over et eller andet lækkert man lige ser. Bemærk at fade effekten er lavet uden brug af flash!
     
  • Det samme med produktbillederne på forsiden, der ligner noget sat ind i et rigtigt piget fotoalbum.
     
  • Hvordan pigen med paraplyen stikker ud over layoutets kant.
      
  • Pressenyhederne ligner noget der er revet ud af en notesblok og hæftet fast til sitet.
     
  • Det gamle, gulne rejsepostkort i bunden af forsiden.
     
  • Telefonnummeret til kundeservice, skrevet på noget der ligner en gammel busbillet.
     
  • Er den shopping basket i toppen bare kinky eller hvad?

Prøv også at klikke dig ind på et produkt og læg mærke til hvor lækkert siden er designet her. Den flotte ramme om fotoet. Markeringen af produktets pris. Listen af andre, relevante produkter i bunden.

Jeg kunne blive ved med at remse små detaljer op, som får mig fuldkommen op at køre. Designet rammer så meget plet på målgruppen at det er sygt.

Eneste ting jeg godt kunne savne er en bedre zoom funktion på produktbillederne. Da vi implementerede den nuværende zoom funktion hos Bon'A Parte havde vi som mål, at du skulle kunne zoome så langt ind på produkterne at du nærmest kunne føle teksturen på stofferne. For at komme så tæt på den fysiske shoppingoplevelse som overhovedet muligt.

Dette er helt sikkert en shop jeg vil vende tilbage til for inspiration. Og jeg kan næsten ikke vente til jeg får deres næste nyhedsbrev for at se om designlinien også er så gennemført der.

Hvad synes du? Var der en detalje, der fik dig til at sige "wauw!"?

 Der tilgængæld brugt en hulens masse javascript - hvis der kommer en kunde som ikke har javascript aktiveret, så kan han i hvertfald ikke handle i den shop.

Men det er efterhånden ret usandsynligt, men flot side og et pragtfuldt eksempel på hvordan man bør kode fancy sider med css,javascript for at undgå flash.
Denni Pultz Gottfredsen , den 18. januar 2008 06:48:04
.
 Jeg har kigget koden lidt igennem. Og uden at have testet det, så er jeg faktisk ret sikker på at siden stadig vil fungere fint med javascript disabled!

Så vidt jeg kan se bliver al den javascript faktisk kun brugt til at TILFØJE fancy mouseover og fade effekter.

Endnu en grund til at være imponeret over dem/den, der har lavet designet :-)
Søren Sprogø , den 19. januar 2008 21:55:07
.
 Jeg har kun en ting og sige... WOW
Lars Bachmann , den 24. januar 2008 16:41:56
.
 
Om mig
Jeg er en pragmatisk midtjyde med mere end 25 års erfaring i IT-branchen, de sidste 16 med alt inden for eCommerce.
Se hvad jeg kan gøre for dig
Eller se min referenceliste
 
Nyhedsbrev
Få besked per mail, når der er nye posts her på bloggen
 
Tilmeld nyhedsbrev
 
Samtidigt får du en mail med de bedste indlæg, så du ikke behøver at vente på guldkorn.
 
Få det som RSS feed     RSS feed
Få også kommentarer, sitemap
Kategorier
 
Søg
Rapporten over alle rapporter anno 2012, vinder af SEMaward 2012
 
Rapporten over alle rapporter anno 2012, vinder af SEMaward 2012
 
GA tricks: Skaffer mine kampagner nye eller gamle kunder? vinder af SEMaward 2011
 
Google Analytics rapporten over alle rapporter, vinder af SEMaward 2010
Afdeling 18 Søren Sprogø E-commerce Guru work Nyvangen 28 8600 Silkeborg Danmark work 26727404 56.165787 9.537120 Søren Sprogø Cookies